(den nedden under) :) her er den igen.
den ene chance
Mike stod ude i skolegården og kikkede på døren der førte op til kontoret. Han havde for omkring 5 min. Siden set Sally gå der ind. Det var tredje gang på en uge. Hvad lavede hun der oppe? Hun virkede lidt fjern i klassen og lettere dyster. Bare hun ikke har gjort noget dumt. Hun virker ikke som om hun har gjort noget dumt mere som om hun hader alt og alle. Man kan ikke fortænke hende. Vores klasse er noget være lort. De kan aldrig tie stille og lære ikke en skid. Så er de selv glade. Bort set fra Sally. Hun har aldrig været selvglad.
Da vi var mindre ville hun altid hjælpe… det var det mange der udnyttede så nu er hun stille og vil ikke mere. Jeg tror hun blev træt af at blive udnyttet. Det ville alle. Hun er nu meget pæn med sit lange sorte hår (det er farvet i virkeligheden er det brunt). Hendes tynde ansigt og lille næse. Hendes flotte runde læber(selvom de vender ned af…). Hendes øjne… de pæneste jeg nogensinde har set. Når hun smiler, smiler hun ikke kun med munden men også med øjnene. De lyser ligefrem når hun griner. Hun har den sødeste latter jeg nogen sinde har hørt. Den er ikke så piget, men mere stille og forsigtig.
Hans tanke gang blev afbrudt da døren til kontoret gik op og Sally kom ud. Hun så ham ikke med det samme men kom den vej han stod. Mike var som klisteret til jorden. Han kunne ikke bevæge sig ud af flægen. Hun gik helt hen til ham og kikkede lidt på ham og skulle lige til at vende rundt og gå, men Mike nåede at sige noget inden ”hvorfor var du der oppe?” han sagde det med en næsten ligeglad stemme men man kunne ane lidt bekymring.
”det kan du da være ligeglad med.” hun sagde det med en vred stemme der dirrede lidt. Hun var ved at vende om igen, men igen afbryd Mike hende
”hvad hvis jeg ikke er ligeglad?” nu kikkede Sally forbavset ind i Mikes grå øjne.
”er du ikke ligeglad???” hun lød mistroisk.
”selvfølelig ikke. Der må være noget galt nu hvor du har været der oppe 3 gange i den her uge…”
”hvor ved du det fra?” hun sende ham et strengt blik. ”har du udspioneret mig?!”
”Nej nej jeg hørte bare nogen tale om det…” endnu en fejltagelse indså han.
”ER DER ANDRE DER VED DET!?” hun råbte ikke men det kunne hun lige så godt.
”nej, nej jeg…” begyndte han.
”så du har udspioneret mig!?” hun sendte ham et drilsk/ irriteret smil.
”jeg…”
”det var ingen nægtelse! Hvorfor? Kan du ikke bare lade mig være?!” hun drejede om på hælen og skulle til at gå, men mike grab hendes arm. Han lagde mærke til at hun trak sit andsigt i smerte et øje blik og så vendte sig om mod ham.
”sig det er løgn” hviskede han næsten. Så hev han ned i hendes ærme og så 4 dybe sår lige i nærheden af hovedpulsåren.
Sally trak sin arm til sig og lagde ærmet over sårene igen og kikkede ondskabsfuld på ham.
”HVORFOR GJORDE DU DET?!” råbte hun. Efter det var hun travlt optaget af at kikke sig omkring for at være sikker på at der ikke var nogen der så de, men skolegården var helt tom bortset fra dem.
”jeg…” begyndte mike, men blev afbrudt (igen).
”sig det ikke til nogen… please.” hun kikkede på ham med bedene øjne.
”nej selvfølelig ikke…” han stod helt målløs og kikkede på den pige der for et øjeblik siden havde set så selvsikker ud og kikkede nu på en pige der så ud til at kunne grave sig selv ned. Hun så ned på sine sko. Jeg så nogle få tåre trille ned af hendes kinder. Jeg panikede totalt. Hvad gør man hvis en pige står og græder foran en?
Hun reagerede før jeg kunne nå at sige noget. Hun satte i løb og stoppede ikke før hun var ude af skolegården. Jeg stod limet til jorden og kikkede efter hende.
Hun hev sin mp3 op af lommen og satte høreteletonerne i øret og gik. Mike så hende dreje om hjørnet og forsvinde. Han så hende aldrig igen. I hvert tilfælde ikke i live.
så kan man jo gætte sig til hvem der døde...
