anden chance

”jeg kan ikke” hviskede hun, mens hun hev kniven væk fra hovedpulsåren. ”jeg kan bare ikke”

Hun sad lidt og kikkede på sin arm. ”der er meget at leve for” hun trak vejret dybt ind og sagde til sig selv: ”mor, far, Kris (lillebror), Line (bedsteveninde)” der løb nogle tåre ned af hendes kind. Hun tabte kniven. Den landede få centimeter fra hendes fod. ”tag dig sammen” hun samlede kniven op og gik langsomt ned i køkkenet, hvor hun lagde kniven på plads. Efter det løb hun så hurtigt op på sit værelse hun ku’. Hun smed sig på sengen og gravede sit hoved lang ned i hovedpuden. Så græd hun i stride strømme. ”lev livet, giv ikke op” hviskede hun igen og igen for at berolige sig selv.